Ghita Nørby - En Diva i konstant forandring

13.11.2020 kl. 19:30 - 20:30

Fredag den 13. november kl. 19.30 i Egå Kirke

En af Danmarks største skuespillerinder har stået mere end 60 år på de skrå brædder. Med mere end 150 film og utallige teaterforestillinger er Ghita Nørby én af Danmarks absolut mest populære skuespillerinder. Et kig tilbage på 85-årige Ghita Nørbys karriere viser, at det ikke er småting, hun har lavet igennem sine seks årtier på scenen. Alt fra hjertelige humoristiske roller på film og teater til mere alvorlige og dramatiske roller om sygdom og sorg. Når man kigger på Ghita Nørbys imponerende karriere, er det svært at lade være med at nævne hendes fortolkning af Ingeborg Skjern i TV-serien ’Matador’, der blev produceret fra 1978-1982.

Ghita og Hannibal gæstede Egå Kirke for ca. 3 år siden, og dengang som nu vil de samtale om nogle af de aktuelle temaer, der optager dem indenfor kunst og kultur og om Ghitas enestående karriere indenfor film og teater. Der vil blive fortalt anekdoter, fabler og historier, og der vil også være plads til refleksioner over den situation, vi befinder os i nu med Covid-19 set ud fra en 85-årigs synsvinkel.

Ind imellem fortællingerne og samtalerne vil guitarist Lars Hannibal skabe laguner til eftertænksomhed med smukke og populære toner fra det klassiske guitarrepertoire.

Det hele formidles til publikum i en intens og intim atmosfære, hvor man fornemmer deres årelange venskab.

Entré: 100 kr. billetter i forsalg.

Billetsalget foregår ved, at man møder fysisk op i sognegården for at købe sin billet i et af følgende tidsrum:
 Onsdag den 11/11 kl. 16-18
Torsdag den 12/11 kl. 16-18

Det er ikke muligt at forudreservere via sms eller mail. Vi har 60 billetter til salg. Ved spørgmål kan man henvende sig til Lars Fløe på tlf. 30 70 76 90 eller mail: organist@egaakirke.dk

 

 

<- Tilbage

Sognekontoret

Egå Mosevej 7
8250 Egå

Tlf: 86 22 79 66

kontor@egaakirke.dk

Mandag og torsdag
Kl. 10.00-12.00


Kirkekontoret

Lisbjergvej 15 A
8200 Aarhus N

Tlf: 51 81 13 44 - tast 1

egaa.sogn@km.dk

Mandag – fredag: kl. 09.00 – 13.00
Onsdag tillige kl. 15.00 – 17.00


Kirkegårdskontoret

Graveren træffes bedst mandag-fredag mellem kl. 11 og 12 på kirkegårdskontoret, på kirkegården eller efter aftale.

Tlf: 20 13 50 11

graver@egaakirke.dk