Bryllup og kirkelig velsignelse

Bestilling
Kontakt Kirkekontoret, 51 81 13 44 og aftal dato og tidspunkt.

 

Tilknytning
For at kunne blive gift i Egå Kirke skal man have en vis tilknytning. Det er desværre en nødvendighed, fordi så mange ønsker at blive gift i Egå Kirke. Man har tilknytning, hvis man selv eller en forælder bor i sognet, eller hvis én af parterne er døbt og/eller konfirmeret i Egå Kirke.

 

Inden vielsen

Prøvelsesattest
I skal udfylde en ægteskabserklæring som I sender til bopælskommunen. Kommunen sender så en prøvelsesattest tilbage. Den skal I aflevere på kirkekontoret. Den må maks. være 4 måneder gammel på datoen for vielsen. (Ved kirkelig velsignelse skal der ikke afleveres prøvelsesattest). 

Pyntning
Egå Kirke er ved kirkelige handlinger altid pyntet med en buket på alteret. Ønsker man blomster/lys i bænkerækkerne skal det aftales med kirketjenerne. Der er 31 stolerækker, som enten kan pyntes med blomster i alle rækker, eller skiftevis lys og blomster. I vaserne er der plads til blomster som er bundet og ca. 15 cm lange, de må ikke være tykkere end en tommeltot. Kirketjenerne sætter blomsterne i vaserne for jer, I skal bare selv sørge for at bestille blomster. Ønsker I lys i hver anden række betales der for disse.

Vidner
I skal sende navn og adresse på to vidner til kirkekontoret. Et vidne er en person, der er tilstede under vielsen. 

 

Mødet med præsten
Se hvilke præster der tilknyttet kirken. 1-2 uger før vielsen ringer den præst, der skal vie Jer og aftaler et møde i kirken. 

Der synges typisk fire salmer til en vielse. Det er en fordel at have forberedt salmevalg hjemmefra. I kan finde forslag til vielsessalmer og lytte til melodierne på Den Danske Salmebog Online

Præludium og postludium. Hvis I ikke har specielle ønsker til musikken spiller organisten altid noget festligt, der egner sig til bryllup.

Har I specielle ønsker, kan det aftales med præst og organist.


Den store dag
Gommen ankommer 20-30 min før vielsen/velsignelsen. Han er "vært" i huset og tager imod og byder indenfor. 5 min inden vielsen starter finder han sin plads i korets højre side, tættest på alteret. En evt. forlover sidder ved siden af. (Parret kan evt. ankomme sammen og gå ind sammen).

Bruden ankommer til tiden! Hverken for tidligt eller for sent. Der kimes 10 min før vielsen, når bruden ses sættes alm. ringning til.

Ritual
Ritual og beskrivelser af hvordan man skal stå og gå kan ses her
Vielse 
Kirkelig velsignelse

Fotografering
Der må fotograferes indenfor rimelighedens grænser og under hensyntagen til almindelig pli. Videokamera er ikke tilladt. Ønsker man en professionel fotograf i kirken er det vigtigt, at man inden aftaler nøje med fotografen hvornår og hvordan der må fotograferes. Det er jeres fest- ikke fotografens! Da der ofte er flere bryllupper i træk kan man ikke regne med at kunne fotografere i kirken efter vielsen.

Ris
At kaste ris er et gammelt frugtbarheds symbol. Ved at kaste ris på brudeparret ønsker man dem frugtbarhed og mange børn! Risene eller sukkerhjerterne må kun kastes helt udenfor. Vi vil gerne om I vil kaste ris eller sukkerhjerter, venligst ingen fuglefrø.

 

Vi håber ovenstående kan hjælpe Jer med nogle af jeres spørgsmål. I er naturligvis altid velkomne til at kontakte præsten eller kordegnen for yderligere oplysninger.

Kirkekontoret

Lisbjergvej 15 A
8200 Aarhus N

Tlf: 51 81 13 44

egaa.sogn@km.dk

Mandag – fredag: kl. 09.00 – 13.00
(telefon åbner kl. 10.00)
Onsdag tillige kl. 16.00 – 18.00


Kirkegårdskontoret

Graveren træffes bedst mandag-fredag mellem kl. 11 og 12 på kirkegårdskontoret, på kirkegården eller efter aftale.

Tlf: 20 13 50 11

graver@egaakirke.dk 

Find prislisten og kort over kirkegården